ID editor og bicycle=designated på highway=cycleway

Jeg har lagt mærke til, at der kommer flere og flere rettelser af highway=cycleway, hvor der bliver lagt bicycle=designated ind.
Dette må siges at være dobbeltkonfekt, i stil med sætningen “Den blå bold er blå”.
Lidt research har givet mig noget af svaret, idet det ser ud til at stamme fra ID-editoren.
Den larmer op med en warning, hvis man har sat foot=designated på en cycleway.
Men det er kun en warning og mange ser ud til at godkende rettelserne fra ID.
Man kan let lave en test og se det ske.
Desværre kommer der ikke en warning om, at hvis man har både cykler og fodgængere, så er segragated=* en god ide at sætte ind.

Jeg fandt dette issue hos ID, som blot er lukket, da vedkommende var ok med svaret:

Selv mener jeg at denne warning er overflødig da tagget er unødvendigt.

Som jeg ser det, så er mange ID-brugere ikke klar over, at denne warning kun er en warning og godkender at ID har ret. Som jeg ser det, så opstår der flere og flere dobbelttags på grund af denne fejl.

De ID-brugere, jeg har forsøgt at kontakte, svarer desværre ikke tilbage, så derfor vil jeg høre her, om andre ser det samme.

Er det noget man skal melde til ID, for det er noget der breder sig?

1 post - 1 participant

Read full topic


Ce sujet de discussion accompagne la publication sur https://community.openstreetmap.org/t/id-editor-og-bicycle-designated-pa-highway-cycleway/111088