OK at oprette sti på strand?

Jeg har været på Bornholm og gå en runde ad kyststierne. De er skiltet som én samlet vandrerute øen rundt. Ganske vist nogle steder lidt mangelfuldt, men så er det jo godt at man kan støtte sig til OSM. Her er ruten nemlig også oprettet som en relation.

Undervejs fandt jeg dog flere steder, hvor ruten i OSM ikke passede med skiltningen og/eller stierne slet ikke var oprettet i OSM. Jeg lavede lidt noter og tracking undervejs. Ud fra det har jeg efter bedste evne været ved at lave lidt opdateringer af ruten i OSM. Særligt den sydlige del af OSM-ruten virkede off i forhold til skiltningen.

Noget af det skyldes vist, at man fornylig har omlagt ruten her lidt. Men på stykket ud omkring Dueodde har det vist hele tiden været meningen at man går (kilometervis) nede på sandet. Alligevel er ruten på OSM markeret som om, at man her i stedet skal op og gå ad de små veje i sommerhusområdet. Dette kunne jeg ikke se skiltning, der indikerede.

På turistkontorets hjemmeside har de kort over rutens etaper, som er lavet med Komoot. Det er måske herfra OSM-ruten er tegnet. De viser nemlig også dette lidt pudsige forløb oppe i sommerhusområdet, men skriver samtidig: “OBS: Korttjenesten Komoot understøtter pt. ikke aftegning af ruter, der ikke går langs allerede markerede stier, hvilket indebærer dele af kyststien. Derfor er dele af denne rute (indtil videre) ukorrekte på ovenstående kort.” Altså at forbi der ikke eksisterer en sti nede på stranden ved Dueodde i OSM (og dermed Komoot), har man valgt at lægge en fiktiv rute oppe ad småvejene.

Dermed når vi endelig frem til mit spørgsmål: Er det ok at oprette en sti på stranden, som primært laves for at kunne oprette en mere korret ruteføring? Man kan jo ikke ude i virkeligheden se en sti nede på sandet. (På andre, nærliggende dele af stranden er der i OSM oprettet en sti).

3 posts - 3 participants

Read full topic


Ce sujet de discussion accompagne la publication sur https://community.openstreetmap.org/t/ok-at-oprette-sti-pa-strand/104376