Jeg deltog i går 18. april i Vejdirektoratets Cykelseminar 2023. Hvor KLs indlæg om " “Kortlægning af cykelinfrastruktur” fra Projektet “Gode cykeldata til alle” var særligt interessant set fra OpenStreetMap Danmarks vinkel.
KL har nu lanceret en hjemmeside, hvor der er 5 forskellige interaktive kort med bud på hvad Danmarks cykelsti infrastruktur består af. Især kort 5 vil være interessant for OSM interesseret, da det er her man laver komparative analyser mellem forskellige datasæt (GeoDanmark, Vejman og OpenStreetMap). Jeg vender nederst tilbage til kort 5.
Jeg vil her starte med at kigge på hvilke problemer, der er med de offentlige data fra GeoDanmarks set i en cykelsti-kontekst fra denne nye hjemmeside. Dette gøres gennem flere eksempler og så holdt op i mod hvad OpenStreetMap gør.
Eksempel 1 er fra en “Hovedsti” kategori i GeoDK over en jernbane ved Skovlundehallen (OSM link)
Nu er det altså to trapper og en bro der her er tale om. GeoDanmark har ikke nogen “Vejkategori=trappe” (el. Vejkategori=hovedsti + attribut Trappe=ja) muligheder pt. Dette har OpenStreetMap selvfølgelig altid haft.
Eksempel 2 - Er Maglevandstrappen ved Møns Klint og som er den udendørs trappe med flest trin i Danmark, og der er 497. (OSM link).
I GeoDK er den registret som en hovedsti og som selvfølgelig en trappe i OSM. Derfor er det problematisk at i GeoDK så kan du ikke sortere trapper fra, men det vil så indgå som en del af Danmarks cykelstiinfrastruktur. Men held og lykke med at slæbe en elcykel op og ned af Maglevandstrappen til den borger som via GeoDK datasæt er blevet ledt der hen pga. mangelfuld information.
OpenStreetMap Danmark har indtil videre kortlagt 12.739 udendørs trapper og er langt fra færdige endnu. GeoDK vejmidter datasæt har 0 trapper.
Eksempel 3 - Snostrup Kirkegård (OSM link)
Det er underligt at hovedstier i GeoDK regi på en kirkegård betragtes som en del cykelstiinfrastrukturen. 99,9 % af kirkegårde eller gravpladser må man ikke cykle på. OSM angiver stier på kirkegårde som gangstier (highway=footway). Denne kategori fortæller fx rutenavigationssoftware til cykling at her skal man ikke lave ruter på.
Eksempel 4 - Barløse Kirkegård (OSM link)
Igen så kommer hovedstier med som en del af cykelstiinfrastrukturen. Nu er der ca. 2440 kirkegårde eller gravpladser, det giver ingen mening at disse områder er med i opgørelsen.
Dernæst så er der mange informationer om cykelstiinfrastrukturen man ikke får fra GeoDK, da specifikationen ikke har åbnet op for dette. Dette kan fx være cykel/gang broer eller tunneller, da disse skal være hhv. 100 meter (broer) eller 200 meter (tunnel) lange. Hvor OSM er ligeglad med længden.
Eksempel 5 - 43 meter Cykel/gangtunnel ved Ring 4 i Ballerup (OSM link) Første billede er OpenStreetMap som cutter segmentet der hvor tunnel starter/slutter.
Andet billedet er GeoDK data, hvor man bare får et linjestykke defineret som “hovedsti” uden at man ved er der er noget tunnel eller
Eksempel 6 - Lille Langebro- cykel/gang bro i København (OSM link) Første billede er OpenStreetMap, som faktisk bruger 4 stisegmenter til beskrive hele broen. Dette skyldes at broen har 2 faste segmenter og så er der to svingbro segmenter (beskrives med tags bridge=movable & bridge:movable=swing)
Andet billede er GeoDK her får man bare et langt segment defineret som “hovedsti” og ingen attributter der fortæller noget om at her har vi en bro.
I OSM er det let at lave søgninger i stil med “Vis cykel/gang broer i Danmark som her belægning træ” eller “Vis cykel/gangsti tunneller som ikke er belyst” da OSM datamodel er meget mere omfattende og stort set har alt mellem himmel og jord man kan tilføje af tags (attributter) på geografiske objekter. Dette har GeoDK, Vejman, Rosy slet ikke disse muligheder.
Dette er blandt andet en væsentlig grund til kommuner med særlig stor interesse i høj kvalitets cykeldata bør satse på OSM. Kommunerne får desuden adgang til en hel verden af open source teknologier der benytter sig af OSM data. (se fx rutenavigationssoftware på denne her liste nederst)
Vi vender tilbage til kort 5 i KLs nye hjemmeside, hvor vi finder den komparative del mellem GeoDK, Vejman og OpenStreetMap.
Eksempel 7 - en skovvej ved Jægerspris slot - blå ring i næste billede er “hovedsti” fra GeoDK
Slår man dernæst “OSM cykelstier” laget til så dukker der intet op. Dette skyldes at skovvejen angives som highway=track, så den komparative del går tabt her, da KL undlader dette. Dette er blevet påpeget flere gange over for KL (se indlæg fra januar/februar 1, 2 om dette) og sågar påpeget ved et personligt møde med KL (se referat). Hvis man laver komparative analyser som bør man sætte sig ind i hvad tingene i de forskellige datasæt hedder og bruges til. Ellers skabes der alt for meget bias.
Dette kan selvfølgelig skyldes en forglemmelse fra KL af, eller måske der er en skjult agenda om at cykelplanlæggere i landets 98 kommuner eller andre cykelrelateret organisationer skal få det indtryk at OSM er mangelfuld i forhold GeoFA og Vejman tilsammen.
KL nævnte endelig i deres foredrag i går ud til forsamlingen af cykelplanlæggere mm. noget i stil med
"Hvis I opdager fejl eller mangler i GeoDK vejmidter data, så kontakt jeres GIS afdeling der så kan få det rettet i det GeoDK "
Nu er det ret omfattende mængde af mandskabstimer der lige kastes over til landets GIS-afdelinger i kommunerne, såfremt at alle KL tiltag om registreringer af nye cykeldata ting eller rettelser af fejl skal føres ud i livet. Dette vil mange mindre kommuners GIS-afdelinger slet ikke have ressourcer eller tid til.
Jeg forestiller mig ikke at KL kommer med pose penge til cykeldata indtastninger til mindre kommuner. Her igen vil all-in på OSM vedr. cykeldata være en samfundsøkonomisk bedre ide. Dernæst med væsentlig flere teknologiske muligheder samt at cykeldata indsamlet af kommuner også vil blive brugt af tredieparts-udviklere/firmaer og lettere adgang inhouse i diverse GIS systemer (fx PostgreSQL/PostGIS miljø).
Appendiks - Hvad der er af muligheder i OpenStreetMap cykeldatamodel at indsamle oplysninger om
- Belægningstype (asfalt, brosten, grus, jord, fliser osv)
- Gadelys eller ej
- Deles cykelsti med gående ja/nej og hvordan (evt. separat opmærkning osv)
- Cykelchikaner (bomme, svingbomme osv)
- Dobbeltrettet eller ensrettet angivelser af cykelstier
- Ensrettede bilveje, hvor cyklister må cykle begge retninger
- Fodgængerovergange uden lyssignaler, der krydser cykelsti
- Cykelstier langs veje - adskilt af kantsten eller malet vejstribe
- Cykelsti breddeangivelse
- Cyklister skal stå af og trække deres cykel her - fx trække over ved et fodgængerfelt
- Cykel/gangbroer/tunneller uanset længde
- Cykelramper ved trapper ja/nej
- Antal trappetrin (så evt. beslutning om at bære cyklen over kan træffes)
- vej/stibump
- Fuld stop linjer
- Hajtænder
- Lyskryds (fodgænger/bil-lyskryds)
- Busstopsteder - skal cyklister holde tilbage eller ej
- Cykelparkering (overdækket ja/nej - antal pladser -)
- Kreaturriste
- Skiltet cykelruter - fx Nationale, Regionale, Lokale
- Stationære cykeltrafiktællingsstationer
- Cykelreparationsstationer (diverse værktøj)
- Stationære cykelluftpumper
Listen er ikke udtømmende - kig på OSM Wiki vedr. cykling for mere inspiration
1 post - 1 participant
Ce sujet de discussion accompagne la publication sur https://community.openstreetmap.org/t/vejdirektoratets-cykelseminar-2023-take-on-gode-cykeldata-til-alle-projektet/98158